Akademiuddannelse

Akademiuddannelser er for dig, der har et fuldtidsjob

Tag en erhvervsrettet akademiuddannelse. Uddannelsen er for dig, der har arbejdet i min. to år, og er klar til nye udfordringer. Find dine mange muligheder for at videreudvikle dig her, med en akademiuddannelse. 
Viser 1-20 af 452
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-20 af 452
1
2
3
4
...
23

AU - en fleksibel deltidsuddannelse

Søger du en fleksibel deltids efteruddannelse? Så er en Akademiuddannelse (AU) måske lige det du leder efter. En akademiuddannelse har et højt fagligt niveau og en fleksibel struktur, som gør det muligt for dig at fortsætte med din karriere. 

Tag en akademiuddannelse og få en uddannelse med højt fagligt niveau og fleksibilitet

Hvad er en akademiuddannelse?

Med en akademiuddannelse (AU) bliver du i stand til at varetage enten specialist- eller mellemleder funktioner. En akademiuddannelse er en uddannelse som man tager ved siden af sit arbejde - typisk om aftenen eller i weekenden.

Hvilke adgangskrav er der på en akademiuddannelse?
For at blive optaget på en akademiuddannelsen skal du:

  • mindst 2-3 års relevant erhvervserfaring samt
  • en relevant gymnasial uddannelse eller
  • en relevant erhvervsuddannelse (EUD) samt
  • evt. yderligere eller supplerende teoretisk videreuddannelse samt
  • evt. specifikke adgangskrav som f.eks. fagniveau, kurser eller lignende.

Du kan finde akademiuddannelser flere steder i landet. Se efter uddannelser i:

Hvordan er uddannelsen opbygget?

En akademiuddannelse (VVU) består af 6 moduler: 4 obligatoriske fagmoduler efterfulgt af 1 specialeforløb og 1 afgangsprojekt. Typisk varer uddannelsen 3 år på deltid. Nogle steder er det også muligt at tage uddannelsen på fuldtid og så vil den typisk tage i 1 år.

Typer af akademiuddannelser

Der findes akademiuddannelser inden for 3 forskellige fagområder:

  • Det tekniske område
  • Det merkantile område
  • Sundhed, pædagogik og forvaltning

Hos nogle udbydere kan du også vælge en fleksibel akademiuddannelse, hvor man selv sammensætter enkeltfag og moduler fra de forskellige akademiuddannelser.

En akademiuddannelse kaldes både for AU og VVU. VVU står for videregående voksenuddannelse. Når du har bestået din akademiuddannelse, får du AU-grad/VVU-grad, som er på samme niveau som en kort videregående uddannelse. 

Akademiuddannelser bliver udbudt som åbne uddannelser til voksne

En akademiuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som bliver udbudt som en åben uddannelse. Uddannelsen er til voksne, som allerede har en uddannelse i forvejen og har arbejdet mindst to år efter den adgangsgivende uddannelse. 

Akademiuddannelsen skal tages inden for 3 år og den giver 60 ECTS. Du kan enten læse en AU som deltidsuddannelse over 3 år eller som heltidsuddannelse på bare 1 år. 

En akademiuddannelse (VVU) består af 6 moduler: 4 obligatoriske fagmoduler efterfulgt af 1 specialeforløb og 1 afgangsprojekt.

Skræddersy din akademiuddannelse til det, du brænder for

Du har mulighed for at skræddersy din akademiuddannelse til det, du brænder for, ved at tone den i en bestemt retning. Med de retningsspecifikke moduler på AU kan du tage uddannelsen i en bestemt retning, så det passer til din jobfunktion. 

Du har simpelthen mulighed for at vælge det uddannelsesforløb, der passer til dig. Og samtidig tage det over deltid, så du er fleksibel i forhold til arbejde, familie og fritid. 

Du kan også vælge at tage fagmodulerne enkeltvis, hvis det har interesse. 

Tip: Du kan også tage uddannelser via fjernundervisning.

En akademiuddannelse svarer til 60 ECTS

AU er opbygget af fagligt afgrænsede moduler, og de enkelte moduler har et omfang af 5 eller 10 ECTS. 

Akademiuddannelser er anerkendte uddannelser og et godt fundament for at søge nye muligheder eller at udvikle dig i dit nuværende job. 

Akademiuddannelser er tilpasset erhvervslivet

Akademiuddannelserne er tilpasset til erhvervslivets krav til kompetencer og samtidig oplagte valg for virksomheder, som ønsker at tilrettelægge skræddersyede uddannelsesforløb, som passer præcist til medarbejdernes og virksomhedens behov. 

Se også:

FAQ

  • En akademiuddannelse er en fleksibel voksenuddannelse, du kan tage på deltid. En akademiuddannelse tages typisk ved siden af arbejdet - typisk om aftenen eller i weekenden. En akademiuddannelse er normeret til 60 ECTS-point og består af oftest af 5-6 moduler, der fordeler sig mellem obligatoriske moduler, valgmoduler og et afgangsprojekt.

  • Forskellen på en akademiuddannelse og en diplomuddannelse findes i uddannelsesniveauet, idet en akademiuddannelse er niveau 5 i Den danske kvalifikationsramme, og diplomuddannelser svarer til niveau 6. Desuden giver en akademiuddannelse adgang til en diplomuddannelse.

  • På alle akademiuddannelser er der deltagerbetaling, og en akademiuddannelse kan både finansieres af dig selv eller af din arbejdsgiver. Det er svært at komme med et konkret bud på, hvad en akademiuddannelse koster, da det afhænger af de enkelte moduler, du vælger. Priserne for de enkelte moduler kan typisk findes der, hvor du ønsker at tage din akademiuddannelse.

  • For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du have minimum 2 års erhvervsuddannelse eller en gymnasiel uddannelse samt min. 2 års relevant erhvervserfaring. Lever du ikke op til de nævnte adgangskrav kan du søge om realkompetencevurdering.

  • En akademiuddannelse tager typisk 3 år. Typisk tager du et modul ad gangen, og du kan også sagtens nøjes med at læse enkelte akademifag, hvis du ikke vil tage en hel akademiuddannelse. Vælger du en fuld akademiuddannelse tager den typisk omkring de nævnte 3 år, afhængigt af, hvordan du vælger at sammensætte den. Du har i alt 6 år til at gennemføre en hel akademiuddannelse fra den dag, du starter. 

Ønskeliste
Sådan kommer du videre

Find et kursus, du er interesseret i


Send en forespørgsel


Du bli'r kontaktet og får mere information af udbyderen