Startdato
Akademiuddannelse i ledelse
Akademiuddannelse i ledelse
Få kompetencer til at løfte ledelsesopgaven.
Akademiuddannelsen i ledelse er den ideelle efteruddannelse for dig, der gerne vil have en praksisnær og målrettet lederuddannelse.
Brug din personlige udvikling til at styrke dine ledelseskompetencer
Akademiuddannelsen i ledelse sætter fokus på din personlige udvikling som leder. Du bliver skarpere på ledelse af medarbejdere, ledelse af grupper og teams og ledelse af organisatoriske forandringer samt deltagelse i det strategiske arbejde på eget organisationsniveau.
Med andre ord: Du får en lang række værktøjer til at løfte ledelsesopgaver på alle niveauer. Gennem uddannelsen kvalificerer du dig til selvstændigt og ud fra personlige og ledelsesfaglige kompetencer at gennemføre ledelse i både private og offentlige virksomheder.
Fra teori til praksis
Med en akademiuddannelse i ledelse får du mulighed for at skabe kobling mellem teori og praksis samt mellem dine personlige kompetencer og ledelsesfaglige emner. Alle forløb ledes af kompetente og branchestærke undervisere.
Uddannelsens opbygning
Akademiuddannelsen i ledelse svarer til 60 ECTS-point og består af tre obligatoriske fag, to valgfag og et afgangsprojekt, som afslutter uddannelsen. Du skal have afsluttet fag på i alt 50 ECTS-point, før du kan gå til eksamen i dit afgangsprojektet.
Du kan tage en hel uddannelse, et enkelt fag eller selv sammensætte det forløb, der bedst matcher dine ønsker og behov.
Obligatoriske fag
- Ledelse i praksis(10 ECTS)
- Organisation og arbejdspsykologi(10 ECTS)
- Det strategiske lederskab(10 ECTS)
- Afgangsprojekt(10 ECTS)
Valgfag
Med valgfagene kan du specialisere dig efter dine behov og interesser. Du skal have valgfag for 20 ECTS-point. Du skal minimum vælge valgfag for 10 ECTS-point inden for fagområdet ledelse. Du kan derudover frit vælge valgfag, men fag fra andre fagområder må højst udgøre 10 ECTS-point.
Vi udbyder disse valgfag inden for fagområdet ledelse:
- Coaching og konflikthåndtering (10 ECTS)
- Forandringsledelse (10 ECTS)
- Human Resource Management (10 ECTS)
- Lederens forretningsforståelse (10 ECTS)
- Ledelse af bæredygtig udvikling (5 ECTS)
- Personalejura (10 ECTS)
- Procesfacilitering (5 ECTS)
- Projektledelse (10 ECTS)
- Grundlæggende bestyrelsesansvar (5 ECTS)
- Udvidet bestyrelsesansvar (5 ECTS)
Vi anbefaler desuden følgende fag fra akademiuddannelsen i HR:
- Kompetenceudvikling (10 ECTS)
- Rekruttering (5 ECTS)
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til nuværende og kommende ledere, der ønsker kendskab til relevante ledelsesværktøjer. Uddannelsen er også et godt valg, hvis du har ledelsesopgaver uden personaleansvar - for eksempel i en koordinatorfunktion.
Adgangskrav
Optagelseskrav
For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du opfylde én af følgende betingelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring, som du har fået sideløbende med, eller efter, endt adgangsgivende eksamen:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En studentereksamen, hf, hhx eller htx
- En relevant grunduddannelse for voksne
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som 1-3
Bemærk, at enkelte fag kan have særlige adgangsforudsætninger og faglige bindinger.
Økonomi og betaling
Du eller din arbejdsgiver betaler løbende pr. fag, du tilmelder dig. Prisen ser du på hvert fag. Derudover skal du tage højde for udgifter til bogindkøb.
Herunder er listet forskellige støttemuligheder til at få dækket deltagerbetaling, transport eller bøger. De kan være relevante for dig - afhængigt af din situation:
- Omstillingsfonden-tilskud på 10.000 pr. år til efteruddannelse for faglærte og ufaglærte, som er i job.
- Kompetencefonde-tilskud til medarbejdere, som er omfattet af overenskomst med tilhørende kompetencefond.
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Efteruddannelse og kurser ved Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademi Aarhus tilbyder videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau inden for blandt andet finans, fødevarer, innovation, it, jordbrug, laboratorieteknik, salg og markedsføring, bæredygtighed og miljø, service og turisme samt web. Med en videregående uddannelse fra Erhvervsakademi Aarhus får du en...