Kursusbeskrivelse
Mobile kraner >8-30 tm_med integreret kranbasis
Grundlæggende uddannelse i betjening af mobile kraner med en løfteevne over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter med integreret kranbasis. Krancertifikatuddannelse.
Dit udbytte af kurset
- Du kan betjene mobile kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
- Du kan foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde
- Du kan vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering, samt anhugge korrekt inden der løftes
- Du kan foretage de eftersyn, du som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej
- Du kan aflæse lastdiagrammer og opstille mobile kraner korrekt
Beskrivelse
Deltageren kan udføre normalt forekommende kranopgaver med mobile kraner med en løfteevne over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter med integreret kranbasis og opfylder dermed Arbejdstilsynets kvalifikationskrav, jf. bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.
Efter endt uddannelse har deltageren kendskab til:
- Risici forbundet med arbejde med mobile kraner
- Mobile kraners opbygning og sikkerhedsanordninger
- Mobile kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger
- Reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej
- Indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang
- Reglerne for samløft med mobile kraner af byrder samt personløft med mobile kraner
- Mobile kraners stabilitetsforhold
- Jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne
- Valg af ekstraudstyr, fx pallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt
til korrekt anvendelse af støtteben
Efter endt uddannelse kan deltageren:
- Betjene mobile kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde
- Vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering, og vide om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes
- Vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio
- Vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes,
- Gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej
- Tilegne sig viden om den konkrete mobile kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning
- Aflæse lastdiagrammer
- Opstille mobile kraner korrekt
Fagnummer: 48644 Mobile kraner >8-30 tm_med integreret kranbasis
Målgruppe
Personer der har, eller søger, beskæftigelse som førere af mobile kraner med en løftekapacitet på over 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter. Specielle adgangskrav:
Deltageren skal være fyldt 18 år og kunne dokumentere, at være helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel enten ved gyldigt kørekort eller ved den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort, jf. Arbejdstilsynets bestemmelser herom.
Pris
AMU-målgruppe: DKK 1.280,00
Ikke AMU-målgruppe, fremmøde: DKK 9.174,00
Få information
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte og adresser i Slagelse, Ringsted, Køge, Roskilde, København, Kalundborg, Holbæk, Næstved og Vordingborg. Vi har Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser samt HHX, HTX og 10. klasse. Dertil kommer et stort udvalg af...